Min guitar er ikke perfekt. Den mangler en streng, og den stemmer heller ikke. Men min guitar er god til at lytte, for den svarer mig aldrig igen. Jeg har lært mig selv at spille på den helt uden hjælp. Når jeg spiller på den, er alle mine tanker væk. Alle problemer og bekymringer eksisterer ikke. Jeg koncentrerer mig og er bare helt mig selv. Jeg elsker min guitar noget så højt, fordi den ikke er perfekt lidt ligesom mig, men stadig er den bedre end jeg er. Den gør aldrig nogen ondt, og den hader ej heller nogen. Min guitar er også mit største idol, gid at jeg kunne være præcis som den. Musikalsk, glad, elskelig og græder heller ikke. Dog tør den stadig sige sin mening...
♥
♥
Ja, ved så ikke om det gav mening på nogen måde. Tror det skal forestille en blanding mellem et digt og en beskrivelse af noget jeg kan lide ._.
What so ever.
What so ever.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar